|
Feb
14
|
Den 25. marts 2010 vil EdgeSight 5.0 og 5.1 (alle service packs) stoppe med at virke!
I forbindelse med en søgning på nettet vedr. EdgeSight faldt jeg over denne detalje, som jeg finder passende at dele med jer andre.
Det er ikke ligefrem noget vi normalt går og spekulere over, men det viser sig at EdgeSight softwaren er digitalt signeret med et trusted certifikat. Det certifikat der benyttes til signering af version 5.0 og 5.1, udløber den 25. marts. Efter denne dato vil klienterne ikke kunne uploade deres payload til serveren og dele af EdgeSight komponenterne vil ikke virke korrekt.
Benytter du stadig EdgeSight 5.0 og 5.1 skal både server og agenter opdateres til 5.2 eller senere. Benytter du allerede EdgeSight 5.2 behøver du ikke gøre mere ved det i denne omgang
Men en eventuel opgradering SKAL finde sted før 25. marts, hvis du ikke vil løbe ind i driftsforstyrrelser af din EdgeSight installation.
Opdater EdgeSight serveren først, derefter kan agenterne opdateres. Tidligere EdgeSight agenter kan indberette data til en nyere EdgeSight server.
Vær dog opmærksom på, at 5.2 agenter ikke kan indberette data til ældre versioner af EdgeSight.
Yderligere information kan du finde her: CTX124013
Seneste kommentarer